Hjemsendelse ødelægger unges trivsel: “Vi er nødt til at give en hjælpepakke til vores fremtid“
- Filippa, Maisam og Simon
- 18. feb. 2021
- 3 min læsning
Opdateret: 19. feb. 2021
Covid-19, hjemsendelse og nødundervisning, dette har været nøgleord i unges hverdag i knapt et år. I denne artikel sætter vi fokus på unges trivsel, og hvilken betydning den nuværende situation har på unges trivsel. I artikel indgår også et interview med sundhedsplejersken på Herningvej skole, Jette Højbak Hansen, som fortæller om corona hjemsendelsens negative påvirkninger på de unges trivsel.

Skolen sluttede brat for de unge mennesker, da statsministeren, Mette Frederiksen, d. 11 marts lukkede hele Danmark ned. Skole, fritidsliv og fester måtte i stedet skiftes ud med fjernundervisning, ophold i hjemmet og lange gåture. De unge har måtte holde ud, og selv tænke kreativt, da nedlukningen nu har stået på i knapt et år.
Afskæringen fra deres sociale liv har betydet et stort dyk i unge trivsel, hvilket disse udsagn også viser: ”At sidde alene hjemme og se film med mine forældre – det er da et trist og kedeligt liv, når man er 15 år” og ”Under corona vågnede du bare op derhjemme. Så havde du et morgenmøde, og så skulle man bare lave lektier. Det var virkelig forfærdeligt,” (Bertelsen, 2020)
Det er ikke kun de unge som giver udtryk for, at de ikke trives godt. Mange forældre siger også, at de tydeligt har kunne mærke en forskel hos deres børns trivsel. Skole og forældre har for nylig lavet en undersøgelse blandt 592 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen viser blandt andet, at 45 procent af forældrene vurdere, at coronaperioden har påvirket deres børns trivsel negativt eller meget negativt.
Man har også hos sundhedsstyrelsen haft en anerkendelse ift. Unges trivsel. De har f.eks lavet en pjece, som hjælp til unge og deres forældre. Pejcen indeholder gode råd til, hvad de unge selv kan gøre, men tager også hensyn til de pårørende, ved at foreslå hvad de kan gøre eller lægge mærke til, så de ikke føler at de er publikum.
Sundhedsplejersken, Jette Højbak Hansen, har også bemærket en stigende mistrivsel blandt unge under corona hjemsendelsen.
Man kan have følelsen af at man ikke er overvejende glad, det kan være svært at gennemføre dagligdagens gøremål eller indgå i sociale relationer.

Det er nogle af de konsekvenser hun mener der kan opstå ved dårlig mental sundhed. Hun påpeger også, at trivslen ikke kun er det mentale, men også “tilstrækkelig søvn, sund kost og motion”. Disse bør corona situationen ikke sætte en stopper for, da unge fortsat kan få en god søvn og spise sundt. Dog er de unge nødt til at tænke lidt anderledes ift. Motion, da de ikke kan dyrke motion som de plejer, så de skal dyrke denne hjemme, hver for sig eller som løbe/gåture rundt i området, hvor de bor.
Unges mentale sundhed er ikke et nyt emne, men et emne der altid har været stor opmærksomhed på blandt fagfolk. Dog er der ifølge, Jette Højbak Hansen, nu pga. Covid-19 en større fokus på unges trivsel blandt mange andre bl.a. medier og politikere.
I artiklen “Venstre vil bruge en halv milliard kroner på bedre trivsel under corona” udtaler partiet venstre sig om, at de vil sætte 500 mio. Kr. af til unges trivsel. Pengene skal bruges på et trivsels udspil med en række konkrete initiativer, som skal komme børn og unge i Danmark til gavn. Der er enighed blandt partierne i folketinget om ekstra midler til at styrke unges trivsel under corona tiden, så lige nu er de tæt på at nå til enighed om hvor mange penge der skal gives, samt hvad pengene skal bruges til (tv2 nyhederne, d. 18. Februar 2021)
Børn og unges trivsel er et emne der drøftes bredt i denne tid. Det er svært at være ung, og skulle sætte hele sit liv på pause. Vi danskere har i den seneste tid vist hinanden, at vi kan finde fællesskaber steder, hvor vi før ikke vidste der kunne findes fællesskaber. Lad os give den unge generation en hjælpende hånd, en forstående hånd, en hånd der kan være med til at finde lyset for enden af tunnelen. Lyset er der, det kan bare godt være svært at få øje på det, når tunnelen virker så uendelig mørk.
Lavet af Filippa, Maisam og Simon.
Comments